14. oktober 2007

Nordiske Veteran Tennis Mesterskaber okt. 2007 i Helsingfors







Glade dage i den danske lejr ved de Nordiske Veteran Tennis Mesterskaber 5. – 7. oktober 2007 i Helsingfors, Finland Afrejsen til Finland fra Kastrup lufthavn fredag morgen forløb perfekt. Humøret var højt trods den tidlige morgenstund. Mødetid: kl. 06.30. Ankomsten til Helsingfors kl. 10.45 forløb planmæssigt. Et tenniscenter med 19 baner inde og 11 baner ude, en hyggelig cafe/restaurant med god mad og kaffe, rene og pæne omklædnings/toilet forhold, samt flere veldimensionerede sauna til restitution af vore trætte muskler efter kamp. Tali Tenniscenter er meget publikumsvenligt. Fra flere gangbroer på 1.sals højde kunne vi følge og supportere vore landsmænd og kvinder i deres kampe. Alle meget se-værdige kampe. Alle kampe af høj kvalitet og stor sværhedsgrad. Det var en fornøjelse at overværede. Tak skal I have for det! En stor cadeau til alle spillere samt ledere for en flot og ihærdig indsats! Vi gjorde hvad vi kunne!! En velfortjent finaleplads kæmpede de unge piger 40+ sig til som det eneste danske hold. Tillykke Birgit, Marianne og Jenny med 2 pladsen. Svenskerne var over hele linien meget stærke. De vandt samtlige finaler i alle klasser undtagen herre 70+. Her var nordmændene stærkest.


Vi vandt med sikkerhed banketten lørdag aften. Største humør, bedste grin og hurtigst på dansegulvet. Et seksmands stort orkester bød op til dans. Alle danskere nød dansens glæder med undtagelse af Frans Nørby, der ”ømt” måtte pleje en bullen storetå opstået under kampens hede på tennisbanen.
Da Frans igen og igen måtte fremvise tåen for nysgerrige blikke var løsningen derfor at…: se vedlagte billede.

En stor tak til Birgit Hoffmeyer og Otto Buchwald fra os alle for en flot planlagt og velorganiseret tur til Helsingfors.
Tak for denne gang!
Med venlig hilsen
Birgitte Hostrup








Besøg hos ”Kronprinsen"


De to holdkaptajner Paul Dehlholm (tv) og Sverker Hellsten
Holdkaptajn Paul Dehlholm beretter, at matchen som sædvanligt var meget vellykket. DTV tabte denne gang, væsentligst fordi mange af deres spillere var en del yngre end vores, særlig herrerne. ”Kronprinsen” vandt 31-17
I ugen før, plus i selve ugen, hvor der skulle spilles, var der ikke mindre end 6 afbud, nemlig 4, hvor kaptajnen fik sat 4 nye spillere ind. Derefter var der afbud fra en af de nye, samt endnu et afbud kl. 7 om morgenen på selve spilledagen. Kaptajnen måtte lave hold-opstillingen om 3 gange ogtelefontrådene glødede mellem Hellerup og Malmø
Yderligere gik den ingen S-tog hele morgenen,
men spillerne kørte sammen i biler til Hellerup station og ankom til tiden
Kaptajnen forsøger så igen næste år at få svenskerne til at sætte alder på deres spillere. Den samlede stilling er nu, at DTV fører med 13 1/2 mod 6 ½. Det var således den 20. match mellem DTV og ”Kronprinsen"

17. juli 2007

2007 Fortyfive Wimbledon












Match mod The 45 Club

The 45 Club: Merete Collins (kaptajn), Julie Barber, Tricia Fenech, Di Gellender, Beatrice Hammond, Madeline Lawson, Gwen McCullock, Ivanka Riley, Rosemary Spence, Sylvia Steward, Gill Vaughan, Anne Williams, Colin Barber, Rob Barwich, Paul Fennick, Peter Friedmann, Bob Gasston, Terry Hammond, Bob Harrower, Tim Henley,Alistair Heapy, Alan Hodgson, Martin Hooff, Ray Jones, Mike Lynch, John Moody, Jack Vincent

DTV: Otto Buchwald (kaptajn), Vibeke Bendix, Kirsten Christensen, Gerda Damsgaard, Merete Hoff, Birgit Hoffmeyer, Frances Ingels, Melita Jørgensen, Lizzi Larsen, Annette Nederby, Marianne Novrup, Anca Tjellesen, Pernille Uhrskov, Vagn Hanson, Torsten Hoffmeyer, Niels Ole Ingels, Bent Ingevold, Finn Johansen, Lars Kastberg, Bo Kreilgaard, Helmer Seidahl, Erik Bolt Sørensen, Carl Toft.

11 mænd og 12 damer (piger) drog i løbet af søndag og mandag den 24. og 25.juni 2007 til London for at deltage i den traditionsrige match mod de engelske veteraner i The 45 Club. Holdet var under kyndig, myndig og venlig ledelse af Otto Buchwald, der med stor energi havde sørget for indkvartering, træningsbaner, billetter til Wimbledon og holdopstilling. En ting havde han dog ikke styr på: Vejret. Og dog, på trods af dystre forudsigelser og flodbølger rundt om London var vi kun generet af et par timers regnafbrydelse på Wimbledon mandag. Resten af programmet undgik mirakuløst regnmasserne.
Otto havde skaffet fornemme billetter til alle både mandag og tirsdag, hvor vi så stjerner som Federer, Mauresmo, Moya og Henman folde sig ud. Der var også lejlighed til at se de mindre kendte på de mindre baner kæmpe, så blodet sprang af neglene. Og en enkelt dansker, Kristian Pless. Alle var dog enige om, at den manglende kampgejst, han viste, måtte ændre sig radikalt, hvis han skulle gøre sig håb om at begå sig i det bedste selskab.
Det var noget helt andet med os. Efter en hvile/træningsdag mødte vi 45 Club torsdag og fredag. Alle var topmotiverede og kæmpede det bedste, de havde lært. Lars Kastberg mente, at han havde fundet nøglen til succes. Han skulle blot forbedre – væsentligt – slagrepertoire og tempo!
Torsdag spillede vi rene doubler og fredag mixed, 3 timer hver dag. Vabler, knæ-, ryg- og andre problemer blev ignoreret. Vores engelske modstandere var som altid uhyre behagelige at være sammen med – lige indtil vi skulle spille. De udviste alle som en et fantastisk blik for doublespillet. De spillede fladt, præcist og skarpt, alt i alt uforskammet godt. Vores herrer havde på forhånd sat deres lid til, at et historisk stærkt damehold kunne klare paragrafferne, men de engelske damer var bare også gode.
Efter 60 kampe - de fleste meget jævnbyrdige - blev det samlede resultat gjort op. 45 Club havde på trods af en heroisk indsats fra alle danskere vundet The Rocking Chair med sølle 22 partier! Stolen var dog blevet i Danmark, da det kostede en ekstra flybillet at fragte den til London, men et billede var medbragt.
Det engelske hold blev på 10.år ledet af Merete Collins. Merete sørgede for os på bedste måde. Hun er utroligt hjælpsom og gæstfri. Desværre har Merete besluttet at stoppe som kaptajn, men hun spiller heldigvis gerne med fremover. Merete havde arrangeretmiddag torsdag på en hyggelig italiensk restaurant og holdt et fantastisk garden party på hendes pragtfulde ”Manor” med super middag og levende musik. Til ære for hende dansede alle rundt om Merete til sangen ”She is so sweet”. En flot afslutning på en pragtfuld tur.
Stor tak til de utrættelige ledere Merete og Otto. Og til begge hold for rigtig godt selskab. Godt at vi aldrig bliver for gamle til at kæmpe og lege!

Torsten Hoffmeyer

EM 2007 Baden Baden




Mesterskaber EUROPÆISKE MESTERSKABER 2007 I BADEN-BADEN......eller åbne Tyske

Efter 1 års pause fra de internationale turneringer (på grund af skader) og med stor optimisme efter DM i marts gik turen endnu engang til Tyskland til de åbne Europæiske Mesterskaber for veteraner. Fly til Frankfurt, tog til Baden-Baden hvor jeg blev hentet og kørt til hotellet – flot service. Baden-Baden – er en by hvor man næsten kun ser tyske ”veteraner”. Yngre mennesker er et sjældent syn når man går rundt i byen og man har fornemmelsen af at alle man ser skal til en eller anden fest – påklædningen er altid meget officiel og elegant, men også lidt stift.

Tidligt samme dag trænede jeg en time og så var jeg klar. Vi var kun 15 spillere i min række 55+. Den sekstende italienske russer (russisk spiller som bor i Italien) kom aldrig. Fra udlandet var der så en amerikaner og mig – resten af spillerne var fra Tyskland. Sådan var det i de fleste rækker – rigtig mange tyskere og kun få udenlandske spillere. Der blev spillet i 40, 45, 50 og 55 – kvinder og mænd. Der var 130 tyskere og 37 udenlandske spillere, hvoraf en del af dem spiller i Tyskland til dagligt ! Jeg var alene fra Danmark, men der var 5 spillere fra Sverige – så jeg blev lidt svensk!

Første kamp skulle jeg spille mod den eneste udenlandske spiller i min række – Kerry Young – tennis coach (!) fra Florida. Under opvarmningen blev jeg meget optimistisk og så gik vi igang. Meget nervøs start – kun 2 partier efter næsten 20 minutter (!) desværre til modstanderen og så gik det galt...banemanden trykkede på knappen til at vande banen ved siden af med for meget kraft på og sprøjtede vand på bænken og alle mine ting – taske, extra ketcher, håndklæde. Jeg prøvede at stoppe dem, men det tog lidt tid. De skulle vande banen – sagde de, så jeg har bedt dem om at hjælpe mig med at flytte bænken. Hele konversationen foregik på afstand og blandet engelsk og tysk og fingersprog ! Efter flere minutter kom der en af banemændene og flyttede bænken på double linien?!! Til sidst har han forstået at bænken skulle over på den anden side af banen. Så gik kampen igang igen, men min koncentration var lidt væk. 40:40 og noget uforglemmeligt var sket igen. Banemanden var på spil igen. De skulle trykke på knappen til at vande banen ved siden af igen – men trykkede på en forkert knap – de begyndte at vande vores bane! - og jeg fik sprøjtet vand lige i ansigtet og i hovedet!!! Det var snart overstået, men jeg skulle tørre mig grundigt – briller og det hele. Desværre var min fokus fuldstændig væk. Og kampen var tabt – surt ! To dage efter fandt jeg ud af at de to ”intelligente” banemænd var fra Polen!!! Min amerikanske modstander ville dog gerne spille damedouble med mig og da jeg kiggede på de andre spillere så det ud til at finale plads ikke var umuligt. Jeg meldte mig også til at spille consolation turnering for alle dem som taber i første runde.

Jeg vandt først kamp nemt. Men næste uheld var på vej. Min doublemakker vandt – efter at have vundet over mig – endnu en kamp og mens hun spillede semifinalen og var foran – faldt hun så uheldigt at hun brækkede venstre håndled ! Hun blev kørt til sygehuset og skulle have hånden i gips i 6 uger. Heldigvis for hende – held i uheld – var det i venstre hånd, da hun spiller med højre hånd og er tennis coach !! Kerry og jeg havde ikke starte med at spille i doublerunden endnu. Da jeg gerne ville spille double, fik jeg hjælp fra turnerings ledelsen – de fandt en anden makker til mig. Men min glæde var meget kort – vores modstandere ville ikke spille !? Min nye makker fortalte mig at det tyske par ikke ville spille fordi vi var for gode !!! Og de sagde at det var de internationale turnerings regler !! Jeg gik til turneringsledelsen og fortalte dem at jeg var kommet hele vejen fra Danmark for at spille tennis og det ville jeg gerne. Ingen hjælp der. Heidi – min nye makker prøvede at overtale de tyske damer – men de ville slet ikke høre på os. Efter et stykke tid besluttede jeg at prøve igen (jeg ville ikke give op). Først gik jeg til den ene spiller, tiggede hende næsten, men hun svarede overhovedet ikke så jeg spurgte hende om hun ikke forstår engelsk – NO – blev der sagt i en meget ubehagelig tone. Så gik jeg til den anden og tiggede igen (det var næsten pinligt) – hun sagde med lige så ubehagelig tone – at der er regler .....(!) sagen var tabt. De ville ikke spille – de ville vinde med walk over! Alle andre var fuldstændig uforståelige over de to spiller. Usædvanligt usporty og ubehagelig opførsel. Trods alt spillede vi ikke om 1 million USD ! Medalje og champagne var prisen !

Hele dame double 50-55+ var lidt af en skandale. Der var 8 par – 4 gik videre med walk-over, bagefter skete det samme- 2 gik videre med walk-over!!! Direkte til finalen, hvoraf en af holdene var de to usympatiske damer som tabte finalen 6:0 6:1 – der var den eneste kamp som blev spillet i den række !!

Lige efter den meget uheldige oplevelse skulle jeg spille en semifinale i consolation turneringen. Vi blev sendt til en anden tennis klub og der var kun os to!!! Mine tanker var på alle de ting der sket før og der var svært for mig at fokusere på spillet. Efter et tabt første sæt 6:4, tog jeg mig sammen og begyndte at spille bedre og bedre, men desværre begyndte det at regne – jeg bad min modstander om at holde en pause, men det ville hun ikke. Efter den ubehagelige oplevelse med de andre tyske damer (doublen), havde jeg ikke lyst til at tigge mere ...og vi fortsatte med at spille i regn, men det var svært for mig med mine briller - jeg har ikke ”brilleviskere” .... jeg tabte andet sæt 6:4.

Jeg meldte mig også i mixdouble, med hjælp fra turnerings ledelsen fik jeg en ung makker på 42. Der var 2 mix double rækker +100 og -100 forstået på den måde at summen af kvinden og mandens alder gav plads i enten -100 eller +100 år puljen – interessant. Men igen var der mange walk-overs! Min makker og jeg ”walked-over” til finalen!!! Der blev spillet én semifinale meget sent lørdag aften – 2 tie-break til 10! Og 5 minutter efter vores finale – igen 2 tie-break til 10! Vi tabte 10:8 10:3, men til sidst var det svært at se bolden – så mørkt blev det! Mens vi ventede på finalen, har vi spillet uofficielt med to andre par – kun et sæt af gangen. Vi vandt begge gange, så i det mindste følte vi at det var ok at vi var i finalen. Det ville dog have været sjovere at vinde i rigtige kampe på vejen til finalen.

Hele turneringen var lidt af en skuffelse for mange udenlandske spillere – vi var så få i forhold til tyske spillere at det lignede mere tyske mesterskaber end europæiske mesterskaber. Gala dinner fredag aften var også en oplevelse – hele første time blev der holdt tale af 5 tyske herrer, alle kun på tysk. Jeg sad ved bordet sammen svenskere, et par finner, et par fra Australien og et par fra England – ingen af os har forstået et ord, men vi klappede høfligt sammen med tyske spillere .... alt foregik på tysk.

Søndag morgen skulle jeg hjem, men så skete der igen noget uforglemmeligt. Jeg skulle hentes fra hotellet kl. 12.10; der var lejet 2-3 biler til at køre os spillere og det var flot. En ung mand kom til aftalt tid og hjalp mig med at lægge min bagage i bilen og så var jeg klar til at forlade Baden-Baden. Men da jeg skulle åben døren på min side af bilen – var den låst. Chaufføren kunne heller ikke åbne hans dør... og han spurgte mig om jeg havde nøglen!!! Han checkede alle lommer, kiggede rundt på vejen ... ingen nøgle. Det var en meget moderne bil, som låser dørene automatisk efter nogen tid. Jeg blev til sidst desperat, da jeg skulle nå toget til Frankfurt og fly til København. Efter desparate forsøg på at finde nøglen, så jeg dem ligge på min kuffert ...inde i bilen!!! Efter mange telefon opkald frem og tilbage kom den tyske autoservice efter en time – men de kunne ikke hjælpe – bilen skulle på værksted eller man skulle finde en extra nøgle. Da det var søndag var det meget svært at finde ejeren af de lejede biler, men endelig efter halvanden time lykkedes det. Han kom med en extra nøgle!!

Jeg mistede mit tog, jeg mistede mit fly til København, men heldigvis fik jeg lov til at tage det næste fly, men jeg kom meget senere hjem. På vejen til togstationen kørte vi forbi tennisklubben, da der var lidt tid til næste tog. Alle i klubben havde hørt historien om nøgle og bilen. Turneringsledelsen synes jeg skulle have en stor to-liter champagne som ”consolation”. Jeg var nødt til at takke nej på grund af de nye security regler om håndbagage ..... øv bøv. Jeg gav den til den uheldige unge chauffør.

Alt i alt var der for mange oplevelser uden for banen og inde på banen. Man skal have mere erfaring med at spille turneringer i udlandet – den manglede jeg i år!
Malgorzata

De fleste spillere som var med til EM spiller mange turneringer. Der er rigtig mange af dem i Tyskland og andre lande. Synd at vi ikke har sådanne turneringer i Danmark – det ville være sjovt og lærerigt at have mulighed for at spille internationale turneringer i Danmark.





6. maj 2007

VM for hold 2007







VM for hold seniorer 50+




Danmark har netop været repræsenteret ved VM for hold i tennis, som blev afholdt i Antalya i Tyrkiet. Verdensmesterskaberne for hold blev afviklet i rækkerne 35+ til 50+ for både damer og mænd. Turneringen blev afviklet på Europas største tennisresort, hvor der var ikke mindre end 62 lidt tunge grusbaner – og selvfølgelig en dejlig privat strand. Vejret var storartet hele ugen, omkring 25 grader, dog var der et par dage hvor vinden drillede rigtigt meget.
Danmark havde et hold med i H50+, Alan Rasmussen og Morten Thomsen fra Århus 1900 og Asbjørn Brygger Poulsen fra Kløvermarken Tennisklub.
I vores række deltog 21 lande, og alle store tennisnationer i verden var med. De fleste af spillerne under dette VM havde spillet internationalt tennis på forskellige niveauer på et tidspunkt. Et par af de mere kendte der deltog var Jeremy Bates fra England og Rick Leach fra USA. Jeremy Bates har bl.a. vundet Wimbledon og Australien Open i mixed-double og Rick Leach har 45 ATP-titler i double.
Holdkaptajn Alan Rasmussen havde næsten hjemmebane, idet han i 14 dage havde afviklet 2 tenniscamps, så han var mere vandt til gruset end mig og Morten Thomsen, som kom direkte fra indendørs tennis.
Hvordan gik det så for Danmark?
Vi var rimelig godt tilfredse med resultatet idet vi endte på 9/10 pladsen, men vi var dog meget meget tæt på at blive mellem de 8 bedste.
Vores ankermand Alan Rasmussen vandt alle sine kampe på nær en double mod Østrig, hvor vi endda havde 5 matchbolde, alene 4 stk. i afgørende tiebreak. Alan viste under hele turneringen stabilt spil på meget højt niveau. ”Albatrossen”, som han bl.a. blev kaldt, er tydeligvis meget respekteret som spiller og person i det internationale tennis-selskab.
Vores række bestod af 8 puljer med 3 eller 4 hold i hver. Vinderen af de 8 puljer gik videre til kvartfinalerne hvor det var knock-outs. Ellers blev der spiller placeringskampe for de resterende hold, hvilket betød at der stort set var tennis hver dag.
Vi blev ikke seedet på trods af at Alan blev verdensmester i 50+ for 2 år siden, men det var fordi at hverken Morten eller Asbjørn har nogle internationale resultater. Vi var dog det hold som alle de seedede nødigt ville trække.
Danmarks pulje
Italien var seedet i vores pulje, som kun bestod af 3 hold, her var Østrig det tredje hold. Hver holdkamp bestod af 2 singler og en double.
Danmark-Østrig
Vi startede ud mod Østrig, som var bedre forberedt end os, da de allerede havde spillet en del på grus i Østrig.
Asbjørn lagde ud med at tabe 2-single til Helmut Koeck 1-6 6-2 0-6 i en besynderlige kamp der skiftede meget karakter. Der blæste en del, så vinden var en udfordring den dag.
Vinden tog til og Alan skulle spille 1-single mod Herbert Riederer, en klog og solid spiller. Alan vinder 6/4 7/5, spiller offensivt hele vejen selvom det var meget svære betingelser.
Doublen var nu udslagsgivende, og vinden var nu taget endnu mere til. Umulige forhold herskede. Alan og Morten møder Østrigs 1 og 2-single, og vi vinder første sæt 7-6 efter at have været bagud 5-2. Østrig vinder dog andet sæt 6-4. i tredje sæt kommer vi bagud 3-1 men kommer alligevel foran 5-4, hvor vi har en matchbold, den misser vi dog. Det bliver tiebreak hvor vi kommer foran 6-2, her kommer Alan og Morten begge til at lave doublefejl og det ender med at Østrig vinder tiebreaken 8-6, surt show. Senere hen i turneringen skulle det jo vise sig at blive helt og aldeles afgørende for vores mulighed for at gå rigtig langt i dette VM.
Danmark-Italien
Skuffelsen mod Østrig sad lidt i os. Dog ikke mere end at det nu skulle gå ud over favoritterne og de tidligere verdensmestre fra Italien. Asbjørn starter med at spille 2-singlen mod Paolo Mosscelli, en rigtig "grushaj". Italieneren var meget sikker singlespiller, mange stopbolde, meget hurtig på benene og dygtig til kontratennis. Asbjørn taber 2-6 0-6.
Alan skulle nu spille 1-singlen mod den tidligere ATP-spiller Ferrante Rocchi Lanoir. Alan har tidligere både vundet og tabt til Italieneren, så han var meget opsat på et godt resultat. Alan vinder første sæt 6-3 og andet sæt 6-4 efter rigtig godt spil. Alans vilje og fysik overmatchede i løbet af kampen den velspillende og elegante italiener, der også kan skrive ”tidl. verdensmester” på sit visitkort.
Alan og Morten spiller en fremragende double og vinder sikkert 6-4 6-2 over Ferrante Rocchi og Marco Dedé. De 2 Italienere var ikke så gode doublespillere som vi.
Den overraskende sejr var hjemme. ITF kaldte det på deres hjemmeside ”Upset of the day”, eller ”Dagens overraskelse”. Danmark var igen med i turneringen for alvor.
KB havde et stort hold juniorer på træningslejr på tennisanlægget. KB med trænerne Michael Mortensen, Bo Thaysen og Karina I. Jacopsgaard havde omkring 30 børn med som under hele turneringen var gode supportere når vi spillede. Især mod Italien var der stor opbakning med sang og det hele. Tak for støtten, det var rigtig godt!
Den afgørende kamp i puljen
Det skulle nu afgøres hvem der skulle blive puljevinder. Hvis Italienerne vandt 2-1, blev vi nummer 1 i puljen og skulle spille kvartfinale mod USA.
Italien vinder 1-singlen men taber 2-singlen, så også her skal det hele afgøres i doublen, som også har været tilfældet i de 2 andre opgør i puljen.
Et tredje sæt i doublen bliver afgørende. Her fører Italien 3-0 da deres bedste mand bliver skadet. Han spiller dog videre men kan ikke flytte sig rundt. Alligevel kommer Italienerne foran 5-2 og har en matchbold, som de dog ikke vinder. Det bliver tiebreak og her vinder Østrig.
Det samlede resultat i puljen blev altså at Østrig vandt foran os og med Italien på 3-plads.
Placeringskampene
I stedet for at skulle spille med om VM-titlen måtte vi i stedet nøjes med placeringskampe om 9 til 15 pladsen. Ærgeligt, når vi nu var så uendelig tæt på en kvartfinale
Danmark - Sverige
Vi trækker først Sverige og holdkampen starter med at Bert Chyssler vinder 2-single 6-4 6-0 over Asbjørn. Asbjørn starter rigtig godt som lyn og torden og kommer foran 4-1 hvorefter han går helt kold.
Alan spiller en meget tæt 1-single mod Mats Eurenius, hvor han taber 1-sæt 6-2. Alan rammer ikke rigtig bolden den dag og må arbejde hårdt, mens den rigtig godt spillende svensker satser med højt anlagt spil hvilket lykkes langt hen af vejen. Alan vinder dog sikkert 2-sæt 6-1, mens 3-sæt bliver spændende men med Alan som vinder 6-4.
Som sædvanlig bliver doublen afgørende og her vinder Alan og Morten sikkert 6-4 6-2 og spiller rigtig godt.
Godt at slå de altid stærke arvefjender fra Sverige.
Danmark-Canada
Næste placeringskamp var mod Canada. Asbjørn taber efter en lang kamp med 2-6 6-4 1-6 til Steve Yesowick. Canadieren spillede meget klogt, ja vel nærmest destruktivt klogt, så selv om Asbjørn stod for det seværdige tennis, så trak Yesowick det længste strå.
Alan vinder sikkert sin 1-single 6-0 6-2 efter godt og solidt spil.
Endelig vinder Alan og Morten doublen og Canada's 2 singler med 6-4 6-2.
Danmark var hermed sikret en placering som 9/10. Frankrig vandt VM-finalen med 2-1 over USA.






Asbjørn Poulsen

17. april 2007

16. april 2007

Tale ved Chris Hestbæks reception 12 April, 2007

Nogle – forhåbentlig velvalgte,men helt sikkert velfortjente! – ord til den mand,Chris, der ved DTV’s Generalforsamling d. 28 marts med sjælden god samvittighed kunne takke af efter 30 års EKSTREM fremgang for foreningen.
12 af disse 30 år har jeg, Søren Højberg, haft fornøjelsen på godt og ondt – yderst lidt ondt og særdeles meget godt – at sidde i DTV’s bestyrelse med Chris. Starten var dog lidt tvivlsom:


Da jeg fik forespørgslen om bestyrelsesmedlemskab, rådførte jeg mig vedrørende hans ledelsesstil og fik svaret ”oplyst enevælde”. Da jeg foreholdt ham dette så han lidt mopset ud og sagde: ”Den er sgu ikke oplyst”.
DTV tror mange er en tennisforening. WRONG, det er en religion, hvor DTV står for:
”DER Trynes Vantro”- i sjældne tilfælde : ”DER Tilgives vantro”.
Biblen, kaldet matriklen, ses her. Ikke så tyk som i vanlige religioner, men VÆsentligt mere brugt! Paven ses/sås der, de trynede vantro der, begge de tilgivne vantro der - dem vender jeg tilbage til!
Men i denne religion findes-i modsætning til andre - ingen tilgivelse for dødssynden, nemlig:
manglende aflevering ved dåben/indmeldelsen fra den døbte/indmeldte af billedet til matriklen/ biblen.
At vi har fået en så fremragende ny præsident skyldes formodentlig titlen: ”PavINDE”
- den eneste i verden! Et, de 3 r’er : religiøst, revolutionerende og rødstrømpet gennembrud!
Ja, enhver religion har som mål ------: Tusindårsriget. I en flot Power Point præsentation på Generalforsamlingen viste Chris den enorme fremgang i antallet af DTV-medl./disciple – på trods af dansk tennis,s halvering af medlemstallet. Fortsætter fremgangen fra sidste måned vil 1000 års riget, i form af de 10 hundrede medlemmer, blive nået om mer end 23 og mindre end 24 mdr!
Flot Chris, hvilken anden Pave har kunnet tidsbestemme tusindårsriget indenfor en måned?
Men, aldrig, ALDRIG har religiøs hvervning foregået ved SÅ ukatolske metoder – markedsføring i verdensklasse, ren Chriskraft - godt ord igen!
Også PÅ tennisbanen er vor pave en absolut ener. Kun 2/to spillere i hele verden OPsøger det sværeste af alle slag: halvflugtningen. Nu da Chris’s enormt løfterige tenniskariere er stoppet af en skulderskade, er der så kun Federer tilbage!
Nye bestyrelse: Ja den består af 6 ret(nemlig HIK’ere)troende og de omtalte 2 van(ikke HIK’ere)tro (Værløse-Buchwald/Hjørring-Nørby). Chris, vi lover dig hermed som trofast HIKer, at disse sidste 2 vildledte skal vi nok få vippet ud, om vi så må nedlægge alle turneringsarrangementer(Otto) og hjemmesiden(Frans). Første symbolske trin på vejen er afholdelsen af receptionen HER i klubben
Endnu et løfte er, at du ikke –som jeg- vil blive udsat for den ultimative ydmygelse.Ringede til HIK
for at bestille bane. Damen svarede med ”så gerne – navnet var Søren HVAD?” Som om DET ikke var nok, var der en parkeringsbøde til mig, efter jeg havde benyttet den bestilte time! Og det 510 kr for at benytte forstuen til mit andet hjem gennem over 60 år – hvor man alligevel ikke kender mig!
Derfor dette vort andet løfte: Når du ringer til DTV’s kommende sekretariat – under opbygning nu, hvor vi allerede HAR opdaget, du lavede ikke blot som ventet 2, men hele 5 personers arbejde - vil.
DU aldrig, ALDRIG, blive ydmyget med ”Chris HVEM?”, eller få parkeringsbøde i egen garage!
Chris, al det her gas er et udtryk for samme problem, jeg har, når jeg skal kommentere Federers tennis: Jeg frygter at løbe tør for rosende tillægsord om din tennis – nej indsats for DTV.
Enere, der som dig handler enormt, MÅ spilde, men DIN spildprocent har været minimal og
Lad mig derfor summere din indsats for DTV med at udvide et kendt mantra ”altid rettidig omhu” til dækkende for dig ”altid rettidig omhu OG omsorg” – pga næsten 1000/ tusinde!, meget personlige breve i enten positive eller negative sammenhæng.
Ja, Chris, ”altid rettidig omHU og omSORG” !
Stående ovation – hvor kan det blive andet ?
Ord er godt, men naturalier navnlig SMAGER bedre. Her en symbolsk tak for enestående indsats!
Og Chris nu over til dig til en situation, vi ved du er mere vant til og foretrækker fremfor den fra de sidste minutter, som jo har været at modtage
Nemlig, selv – som så ofte gennem de 30 år - at give. Ordet er dit
Søren Højberg/København 12/4/07